Arbejderhistorieprisen skal ”inspirere til og fremme studiet af
arbejderklassen og arbejderbevægelsens historie og kultur”.
Arbejderhistorieprisen 2005 tildeles to vidt forskellige afhandlinger af i
alt 13 indsendte; hermed vises den store bredde i emner og forskningsmetoder
i dagens arbejderhistorieforskning.
Bag prisen står Selskabet til Forskning
i Arbejderbevægelsens Historie og Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Historien får kød og blod:
Mette Mortensen får prisen for sit speciale ved RUC,
Kvindeliv i Peder Madsens gang.
En undersøgelse af udvalgte kvinders vilkår,
strategier og muligheder i en københavnsk gade omkring 1870.
I afhandlingen levendegøres arbejderkvinderne og deres familiers liv på den tid,
da den danske arbejderbevægelse blev født.
På baggrund af et stort kildemateriale rekonstrueres arbejderkvindelivet
i Peter Madsens gang omkring 1870,så man kan lugte fattigdommen i de usle boliger.
Men de enkelte livshistorier giver også et fantastisk indblik i kvindernes og deres familiers liv,
og kvindernes strategier for at overleve på trods at den
ekstreme fattigdom i København under den tidlige industrialisering.
Mette Mortensen er nyskabende i sin kombination af metoder og teorier fra kvinde- og kønsforskningen
og den ny kulturhistorie.
Afhandlingen er et fornemt eksempel på, hvordan mikrohistorien i samspil med ”den store historie” kan afdække nye områder.
En folkeopstand på forsiden af Billedbladet:
Morten Bendix Andersen får prisen for sit speciale ved Københavns Universitet
Ungarnsopstanden 1956 i danskernes erindring - På sporet af nationale erindringsdannelser
i Danmark 1948-1968.
Afhandlingen er et forfriskende indspark i debatten om den kolde krig. Morten Bendix Andersen skriver selv,
at hans speciale er en undersøgelse af, hvordan den danske befolkning skabte mening med fortiden
under den kolde krig.
Temaet er de danske initiativer til støtte for ungarernes optand mod russerne
i 1956.
Det var bl.a. de kendte tv-udsendelser, som kom til at danne mønster for indsamlinger årtier frem.
Kampen om den danske ”eneret” til solidaritet med de trængte ungarere stod mellem socialdemokrater
og fagbevægelse over for borgerlige kredse, og den udkæmpedes på talerstolen i folketinget og
Mindeparken i Ryvangen.
Undersøgelsen kommer derved også ind på, at samtidig med at ”vi danskere”
støttede ungarernes kamp for frihed, dyrkede vi billedet af os selv som godgørende mennesker,
og vi blev på en måde alle frihedskæmpere.
Prismodtagerne vil efter overrækkelse af priserne kort fremlægge deres afhandlinger, og der vil blive
lejlighed til at stille spørgsmål.
Med venlig hilsen
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.
Peter Ludvigsen
Museumsdirektør
Yderligere oplysninger fås hos: Afdelingsleder Anette Eklund Hansen, tlf.
33480304 / 33932575 eller via email aeh@aba.dk
|